GODE REJSERÅD


MAD
• “Cook it, boil it, peel it or forget it!”
• Spis kun kogte, bagte eller stegte retter, der er tilberedt kort før de spises
• Drik kun drikke på kogt vand eller fra flasker, der er forseglede
• Spis kun frugt, som man selv har skrællet
• Undgå postevand fra vandhane eller som isterninger i drinks eller i mad
• Spis ikke rå fisk, rå skaldyr (fx østers og muslinger), rå æggeblommer, rå grøntsager
• Bad ikke nær kloakudløb og i svømmebassiner, hvor vandet ikke er klorbehandlet

 

UNDGÅ DEHYDRERING
• I varme og fugtige områder er det vigtig at vedligeholde en god væskebalance. Drik rigeligt, således at urinen er lys.

 

SOLEN
• Pas på med solen.
• Husk hat, solbriller og solcreme med høj faktor.
• Ophold dig i skyggen når solen er kraftigst mellem 11:00 og 15:00.
• Hvis du er blevet forbrændt, så undgå direkte sollys i nogle dage indtil rødmen er væk.

 

MYG
• Beskyttelse mod myggestik er især vigtig i malariaområder, men også andre sygdomme overføres via blodsugende insekter (japansk hjernebetændelse, Dengue feber etc.).
• Brug derfor løsthængende bomuldstøj med lange ærmer og ben for at nedsætte risikoen for insektbid.
• Myggebalsam indeholdende DEET 20-50% (købes lokalt) eller Autan (købes på apoteker i Danmark) anbefales.
• Brug imprægnerede myggenet hver nat.
• HUSK at tage malariamedicin efter din læges anvisning.

 

FODTØJ
• Medbring gode vandrestøvler eller sko for at undgå vabler og sår etc.
• Undgå at gå barfodet i sand, da der er risiko for infektioner med sandfluer eller orme.

 

SEX
• I mange turistområder er der meget høj risiko for smitte med seksuelt overførte sygdomme som HIV, Hepatitis B, Gonoré, Syfilis og Chlamydia
• Medbring og brug derfor altid kondom.
• Husk evt. Hepatitis B vaccination.

 

ULYKKER
• Trafikulykker, vold, drukneulykker, sportsskader er hyppige på rejser.
• Ulykker er årsag til ca. 25% af alle dødsfald blandt rejsende.
• Husk rejseforsikring, og undersøg om forsikringen dækker din rejse og de aktiviteter, du skal deltage i.
• Dykning med flasker er ofte ikke dækket af almindelig rejseforsikringer.
• Vær forsigtig i trafikken, specielt hvis du kører på motorcykel.
• Brug din sunde fornuft.
• Husk at alkohol reducerer både sanser og evnen til at bruge den sunde fornuft.