OM BRUGEN AF SUNDHEDSFORSIKRING


Hvis patienten ønsker sig henvist til behandlinger, hvor ydelserne helt eller delvist er dækket i offentligt regi:

Læger kan alene udstede lægehenvisninger med henblik på ydelser i det offentlige sundhedssystem. Det er alene lægen, der afgør, om han eller hun finder det lægeligt indikeret at udstede en lægehenvisning til videre behandling/diagnosticering.

Læger kan henvise til følgende behandlingssteder/behandlere, hvor ydelserne er helt eller delvist dækket i offentligt regi:

  • Sygehus
      
  • Speciallæge (inkl. speciallæge uden offentlig overenskomst)
     
  • Psykolog (kun i bestemte, særlige tilfælde
     
  • Fysioterapeut
     
  • Fodterapeut (kun for personer med sukkersyge m.fl.)
     
  • Optræning på Øfeldt Centret (ryg m.v.)

Når lægen finder, at der er lægelig indikation for, at en patient bør have udstedt en lægehenvisning, er det uden betydning, hvorledes patienten videre gør brug af henvisningen. Lægehenvisning må således udstedes, uanset om patienten vælger at anvende henvisningen i offentligt regi, i forhold til evt. sundhedsforsikring, i forhold til en arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse, til andet formål – eller slet ikke.

Udarbejdelsen af en lægehenvisning anses omfattet af konsultationshonoraret efter Sygesikringsoverenskomsten.

Hvis henvisningen til brug ved en sundhedsforsikring påfører lægen ekstra arbejde – vil der blive udstedt regning som betales af patienten/forsikringsselskab.

 

Hvis patienten ønsker sig henvist til behandlinger, hvor ydelserne ikke er dækket i offentligt regi:

Selskaberne kan også i tilfælde, hvor der ikke kan foreligge lægehenvisning, have behov for egen læges vurdering/oplysninger med henblik på vurdering af, om der kan ydes dækning i en konkret sag.

Det kan fx være, hvor kundens sundhedsforsikring dækker akupunkturbehandling, zoneterapibehandling eller anden alternativ behandling, hospiceophold, hjemmehjælp og rekreationsophold. I forhold til disse ydelser kan lægen ikke udstede en lægehenvisning, fordi det ikke er ydelser, der udbydes i offentligt regi. Hér bør lægen anbefale patienten at kontakte selskabet, der må tage stilling til det videre forløb.

Hvis selskabet ønsker lægens vurdering/oplysninger, må lægen betales for sit arbejde på grundlag af faktisk anvendt tidsforbrug. Lægen sender så selskabet de ønskede oplysninger og vedlægger en regning for ydelsen.

  • Selskabet afgør, i hvilken form det vil indhente lægelige oplysninger/ vurderinger. Det kan fx være ved at anmode om oplysninger på en særskilt, aftalt blanket ('forsikringserklæring' – FP 608 Anmodning – Forsikringsbegivenheden) eller ved blot ved at anmode lægen om en udtalelse.  
     
  • Med hensyn til lægens tavshedspligt formodes det, at kunden henvender sig til lægen med anmodning om en udtalelse. Det vil sige møder op i konsultationen. I så fald er der ingen tavshedspligtsproblemer.
     
  • Hvis kunden ikke henvender sig i lægens konsultation, skønnes der at være behov for kundens skriftlige samtykke til, at lægen må videregive oplysninger om ham eller hende til selskabet. Selskabet må sende kopi af samtykket til lægen samtidig med anmodning om oplysninger.
     
  • Ønsker selskabet at indhente journaloplysninger, skal det foregå i henhold til aftale herom mellem Lægeforeningen og Forsikring & Pension. Det vil sige ved fremsendelse af kopi af aftalt samtykke og 'forsikringserklæring' (FP 608 – Anmodning – Forsikringsbegivenhed)". 
     
  • Selskabet kan ikke blot kontakte kundens læge pr. telefon og udbede sig oplysninger eller vurderinger.  

Læge Rikke Secher og Læge Jonas Baandrup - november 2013