Vaccination til gravide – sådan er anbefalingerne
Når du er gravid, kan du få gratis vaccinationer, der beskytter både dig og dit barn:
-
Kighoste
Alle gravide anbefales en vaccine mod kighoste i uge 24–32. Gives hos din egen læge. -
Influenza
Alle gravide i 2. og 3. trimester anbefales influenzavaccine i perioden 1. oktober – 20. december. Gives på regionale vaccinationssteder. -
RS-virus (RSV)
Gravide med termin i juli til og med marts måned tilbydes vaccination i uge 24–36 (typisk ved uge 32-undersøgelsen hos egen læge).
Formålet er at beskytte barnet i vinterhalvåret, hvor RS-virus cirkulerer mest. -
COVID-19
Tilbydes kun gravide med særlige sygdomme eller øget risiko i perioden 1. oktober – 20. december. Gives på vaccinationssteder.