Tilskud til Ozempic
Vigtige ændringer i tilskudsregler for GLP-1 medicin fra 25. november 2024
Hvad betyder det for dig?
Hvis du får medicin til behandling af type 2-diabetes, vil din læge vurdere, om du opfylder de nye krav for at fortsætte med tilskud til din nuværende medicin. Hvis du ikke gør, kan du stadig bruge medicinen, men det vil være for egen regning. Der er også andre behandlingsmuligheder, som din læge kan anbefale.
Hvorfor sker det?
Sundhedsmyndighederne og de lægefaglige selskaber har besluttet, at kun visse patienter fremover kan få tilskud til GLP-1 medicin. Din læge vil løbende følge op på din behandling for at sikre den bedst mulige behandling tilpasset de nye regler.
1Kan ikke bruge SGLT-2-hæmmere
Patienter med type 2-diabetes, der ikke kan bruge SGLT-2-hæmmere på grund af:
- Bivirkninger (fx gentagne infektioner, væskemangel)
- Nyrer der ikke fungerer godt nok
Samt mindst én af følgende:
- Tidligere hjerteanfald eller slagtilfælde
- Hjerte- eller kredsløbssygdom (fx åreforkalkning)
- Nyresygdom pga. diabetes
- Mindst tre risikofaktorer for hjertesygdom
2Utilstrækkelig blodsukkerkontrol
Du kan få tilskud, hvis du har type 2-diabetes og ikke kan få dit blodsukker under kontrol, selvom du har prøvet alle relevante behandlinger (metformin, SGLT-2-hæmmere, DPP-4-hæmmere og sulfonylurinstoffer).